Bevidsthed og frekvens

– det du er når du er fri af personlighedens begrænsende udsyn.

For dig der ser et behov for at ændre på de vante måder at drive ledelse på og som længes efter at få flere menneskelige værdier i spil.

Bevidsthed og frekvens er et udtryk for det vi er, når vi ikke længere ser os selv som udelukkende krop og tanke.

Vi har en krop – men det er ikke det vi er. Vi er den bevidsthed der kan opleve kroppen.

Bevidsthed forandrer sig ikke – men den oplever alt muligt. Din bevidsthed er den del af dig, der både har oplevet dig selv som 3 årig og som 20 årig.

Vores bevidsthed er det sted, hvor livet udspiller sig og bliver til virkelighed.

Havde du ingen tanker og ingen bevidsthed – ville du ikke oplevet noget.

Bevidstheden er det ”rum” hvor dine tanker kommer og går.

Tanker er en kreativ kraft, som skaber de følelser du oplever. Følelser kommer ikke udefra men fra dine tanker – når du tror at de tanker du har, fortæller sandheden om dig og dit liv – bliver det din oplevelse. Selv om det måske foregår ubevidst, er det et valg du har foretaget.

Alt hvad du har oplevet i dit liv, er opstået i din bevidsthed, ved hjælp af de tanker du har tænkt og de følelser du har haft.

Bevidstheden er altså noget andet end dine tanker og de oplevelser du har haft – både gode og dårlige oplevelser bærer du med dig, ved hjælp af dine tanker.

Bevidstheden er neutral og har hverken fordømt eller favoriseret bestemte oplevelser. Det er noget sindet og tankerne gør. Når vi taler om ar på sjælen, er det i virkelighed ikke muligt. Det vi oplever som traumer, er de historier vi gentager i tankerne.

Bevidstheden kan sammenlignes med et lærred i biografen. Det er den ”usynlige” baggrund bag filmen vi ser. Vi ser ikke lærredet – men i stedet de billeder der fremkaldes på lærredet.

Lidt forenklet kan man sige, at det vi ser på lærredet ikke er filmen, men i stedet vores egne tanker, følelser og fornemmelser.

Det samme er tilfældet med vores liv. Det vi oplever er ikke det vi møder eller det vi ser. Det eneste vi kan opleve er den film vi skaber i vores eget sind, når den fremkaldes i den uendelige bevidstheden.

Friheden er, at få øje på, at det du virkelig er, ikke kan gå i stykker eller tage skade.

Du kan tænke alle mulige tanker og scenarier, men bevidstheden som du er, lige bag din tanke – er ikke den film dine tanker udspiller. Bevidstheden er den stille baggrund bag alle oplevelserne i dit liv, og helt upartisk tillader den alt at eksistere på samme tid.

Frekvens er den grad af bevidsthed, som kan strømme igennem dit sind. Jo hørere frekvensen er, jo tættere er du på den uendelige bevidsthed, og jo lettere og mere ubesværet vil livet føles.

En lav frekvens, skabt af begrænsende tanker om dit liv – kan kun bliver højere, når du slipper dine tanker.

Frekvens er også vibrationer eller svingninger – jo højere frekvens jo mere harmonisk og balanceret vil dit liv opleves.

Frygt er en lav frekvens, hvor kærlighed er en høj frekvens.