Life's Guiding

Din investering

Din investering er DIG SELV

For dig, der ønsker personlig og åndelig vækst

PÅ ALLE LIVETS OMRÅDER


Klarhed over hvem du er

AT VOKSE GENNEM VORES ÅNDELIGE POTENTIALE ER EN SPONTAN VÆKST

Personlig vækst er ikke det samme som personlig udvikling.
Personlig vækst forudsætter, at du vil og tør træde ud af din personlige historie.
Du må se dig selv som andet og mere end din krop, din fremtid og dig fortid.
Det kan nærmere beskrives som en personlig afvikling, hvor alt det du har lært at tro på må frem i lyset, så noget andet og større kan få plads.
Det handler ikke om at søge efter noget bestemt, men om at se hver enkelt begivenhed som en invitation til at vokse som menneske og blive mere hel.
Den store udfordring er ikke at kende detaljerne i din personlige vækst. Det handler i langt højere grad om at være villig til ikke at vide.


Du er nøglen til din vækst

DU SKAL IKKE SØGE UDEN FOR DIG SELV

Alt hvad du behøver for at vokse som menneske ejer du allerede.
Det ligger som et potentiale gemt i dine længsler, drømme og visioner.

Du har kimen til det guddommelige som en kerne af liv inden i dig. Du skal ikke præstere noget bestemt, men i stedet kende dit sande selv.


Vi kan ikke kæmpe os frem til personlig vækst. Den kommer helt naturligt til dig, når du er parat. Det sker indefra og må følge den plan, som ikke kan erkendes på forhånd.

Det hjælper ikke en toårig at kæmpe for at blive tre år. Barnets udvikling sker indefra. Det samme gælder åndelig udvikling, blot på bevidsthedsplanet.

Vær opmærksom på, at du ikke kommer til at følge et andet menneskes vej. Din vej er helt unik for dig. Du må være åben overfor den forandring, der sker inden i dig. Ikke ved at beslutte, hvor du skal hen, men ved at være opmærksom på, hvor vejen åbner sig for dig.


Disciplin er en del af rejsen. Det kræver vilje at holde sin vision for øje. Lad din rejse foregå i det tempo, der passer dig. Nogle gange går det stærkt, andre gange står det stille. Det er ikke vigtig om det er det ene eller andet. Det er vigtigt, at du accepterer, at det ikke er dig, der styrer din rejse.


Dit sande potentiale

ÅNDELIG UDVIKLING ER IKKE ET SELVFORBEDRINGSPROJEKT

At søge mod noget større end dig selv er at give slip på det, du tror, du er. At ønske mere selvværd eller mindre ensomhed er ikke vejen til åndelig udvikling. Vejen er i stedet at vokse ud af din ensomhed og angst.


At stå stærkt i livet

Et åndeligt mirakel er at lade Gud gøre arbejdet. Du må kunne være med det, der er, uden at gøre modstand.

Da der kun findes én virkelighed går arbejdet ud på at gennembryde de grænser, der opdeler og adskiller. At være på udkig efter et mirakel vil vedligeholde grænserne.


Personlig vækst handler ikke om at kæmpe og knokle.
Det handler om at åbne sig for den uendelige rigdom, der findes på alle planer.
Men for at få adgang til denne rigdom, er du nødt til at lægge alle dine fordomme. Alt det du tror, du ved, og alt det du betragter som dine støttepiller i dit liv.
Du må først afklæde dig alle dine fordomme, stå nøgen og helt uden forsvar, førend du er klar til at tage det næste skridt frem mod dit sande selv.


Din investering

Din investering er DIG SELV.
Din evne til vækst er en del af dit DNA. Det er ikke noget du kan fjerne eller blive frataget.

DET VIL ALTID FØLGE DIN INTENTION OG DIN TRO

Det er din villighed til at lægge alle dine forsvar og begrænsede overbevisninger.
Det er at se dig selv som et helt menneske, med lige dele krop, sjæl og ånd.
Det er at tage ansvaret for dit eget liv tilbage.

Det er at være åben og villig til at se, hvor du fordømmer dig selv og andre.
Det er at følge kærligheden i alle livets forhold.

Har du lyst til at høre mere, kan du skrive til: info@dortheirene.dk eller ringe på 21497551
Du kan også bruge nedenstående formular.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.